Vedtægter for Foreningen af katolske skoler i danmark

§ 1

1.1 Foreningens navn er: Foreningen af Katolske Skoler i Danmark. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune og adressen er formandens.

1.2. Foreningen har som formål at styrke skolerne i deres virke som katolske skoler, – som fællesskab og som enkeltskoler.

§ 2

2.1 Foreningen danner ramme om medlemsskolernes samarbejde i Danmark.

  1. 2.  Foreningen er rådgivende for Biskoppen i spørgsmål, der vedrører den katolske skole.
  2. 3.  Foreningen repræsenterer medlemsskolerne i forhold til det offentlige og til andre skoleorganisationer i Danmark.
  3. 4.  Foreningen repræsenterer medlemsskolerne i forholdet til katolske skoler i den øvrige verden.

§ 3

§ 3.1. Foreningen arrangerer møder og kurser m.v. med det formål:

–   at understøtte dialogen og samarbejdet imellem ledelserne på medlemsskolerne med henblik på at tydeliggøre og videreudvikle skolernes identitet og praksis.

–  at videreuddanne ledelserne på medlemsskolerne.

–  at styrke bestyrelsernes indsigt i og arbejde med at holde katolsk skole i Danmark.

–   at styrke medarbejdernes indsigt i og arbejde med at holde katolsk skole i Danmark.

3.2 Foreningen deltager i det skolepolitiske samarbejde i Danmark og i Europa.

§ 4

  1. 1.  Enhver privat grundskole og ethvert privat gymnasium, der er godkendt af biskoppen som katolsk skole, kan optages i foreningen.
  2. 2.  Katolske skoler i det øvrige Norden, som er godkendte af den stedlige biskop som katolske skoler, kan optages i FAKS som associerede medlemmer.
  3. 3.  Disse skoler har møde- og taleret, men ikke stemmeret og er ikke valgbare til bestyrelsen.

Kontingentet for disse skoler fastsættes til 25% af det primære kontingent, jvf. § 15.2.

  1. 4.  I samråd med biskoppen kan der etableres en konsulentvirksomhed til støtte for foreningen.

§ 5

  1. 1.  Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
  1. 2.  Foreningen ledes i det daglige af en bestyrelse på 6 medlemmer.
  2. Et medlem samt en suppleant for denne, der begge vælges af og blandt netværk Jylland/Fyn på generalfor-samlingen.
  3. Et medlem samt en suppleant for denne, der begge vælges af og blandt netværk København på generalfor-samlingen.
  4. Et medlem samt en suppleant for denne, der begge vælges af og blandt netværk Lolland, Falster, Sydsjælland på generalforsamlingen.
  5. Tre medlemmer fra hele landet samt een suppleant for disse. De givne netværk fremgår af et bilag til vedtægten.

§ 6

  1. 1.  Til generalforsamlingen kan hver medlemsskole sende sin bestyrelse, hvoraf 1 person alene har stemmeret samt skolens ledelse, hvoraf 1 person har stemmeret.
  2. 2.  Overdragelse af stemmeret kan kun ske ved skriftlig fuldmagt til en mødeberettiget person. Personen skal opfylde § 5.1.
  1. 3.  Ingen kan på generalforsamlingen råde over mere end 2 stemmer.
  2. 4.  For at kunne udøve stemmeret på en generalforsamling, må en skole ikke være i kontingentrestance.

§ 7

  1. 1.  Beslutninger på generalforsamlingen tages med almindelig stemmeflerhed, se dog § 17 angående vedtægtsændringer og foreningens opløsning.
  2. 2.  Der foretages skriftlig afstemning, såfremt bestyrelsen eller fem medlemmer kræver det.
  3. 3.  De på en generalforsamling førte forhandlinger og vedtagne beslutninger indføres i foreningens forhandlingsprotokol, som underskrives af dirigenten.

§ 8

  1. 1.  Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
  2. 2.  Generalforsamlingen indkaldes af formanden ved brev med 30 dages varsel med angivelse af dagsorden.
  3. 3.  Sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen udsendes bestyrelsens skriftlige beretning, årsregnskabet, forslag til budget og kontingent, samt forslag, som ønskes behandlet under dagsordenens punkt 5.
  4. 4.  Forslag (jvf. dagsordenens pkt. 5), der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før

generalforsamlingen. Disse forslag tilsendes medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen.

  1. 5.  Bestyrelsen fastsætter mødested.

§ 9

  1. 1.  Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen indkalder dertil, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer kræver det med angivelse af det emne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.
  2. 2.  Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget kravet, til afholdelse én måned efter indkaldelsen.

§ 10

10.1. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte mindst følgende punkter:

1  Valg af dirigent.

2  Formandens forelæggelse af bestyrelsens skriftlige beretning til forsamlingens godkendelse.

3  Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse.

4  Fremlæggelse af budget til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent.

5  Behandling af indkomne forslag.

6  Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter. 7 Valg af statsautoriseret eller registreret revisor.

8 Eventuelt.

§ 11

  1. 1.  Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen og afgår på skift, således at de i § 5.2 litra a og b nævnte medlemmer samt et af de i § 5.2 litra d nævnte medlemmer afgår i lige årstal og det i § 5.2 litra c nævnte medlem samt to af de i §

5.2 litra d nævnte medlemmer afgår i ulige årstal.

  1. 2.  Hver af de i § 5.2 nævnte medlemmer skal være medlem af en skoles ledelse eller bestyrelsesmedlem på en af foreningens medlemsskoler.
  2. 3.  I tilfælde, hvor hele bestyrelsen er afgået og en ny valgt på én gang, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal afgå først.
  3. 4.  Skulle et medlem af bestyrelsen udtræde af denne i løbet af sin funktionsperiode, indtræder suppleanten for det udtrådte medlem i den resterende funktionsperiode.
  4. 5.  Den person, som udfylder konsulentvirksomheden jfr. § 4.4 deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

§ 12

  1. 1.  Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
  2. 2.  Bestyrelsens funktionsperiode løber fra og med det konstituerende møde, som afholdes umiddelbart efter en generalforsamling, hvor valg til bestyrelsen har fundet sted.
  3. 3.  Bestyrelsen konstituerer sig selv. Bestyrelsen vælger en formand og en kasserer.

12.4 Bestyrelsesmøder skal holdes mindst tre gange årligt.

  1. 5.  Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed.
  2. 6.  Der føres protokol over forhandlingerne på bestyrelsens møder. Protokollen underskrives af sekretæren og formanden.
    1. 7.  Foreningens tegnes af to bestyrelsesmedlemmer i forening.
  1. 8.  Bestyrelsen kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser.

§ 13

13.1. Bestyrelsen indstiller hvert år til generalforsamlingen satser for hhv. honorarer, diæter og dagpenge for hvervet som bestyrelsesmedlem.

§ 14

14.1. Til varetagelse af særlige opgaver kan bestyrelsen nedsætte udvalg, hvortil der kan udpeges personer uden for bestyrelsens kreds.

  1. 2  Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen gennem budget en ramme for udmøntningen af opgaver jfr. § 14.1.
  2. 3  Bestyrelsen træffer inden for rammerne af § 14.1 og § 14.2 selv afgørelse om aflønninger.
  3. 4  Dokumenterede udgifter i forbindelse med foreningens arbejde skal refunderes af foreningens kasse.

§ 15

  1. 1.  Foreningens regnskabsår er 1. januar – 31. december.
  2. 2.  Til dækning af foreningens udgifter betales et medlemskontingent. Beregningen af dette sker på grundlag af skolens elevtal set i forhold til medlemsskolernes samlede elevtal pr. 5/9. Oplysning herom sendes til formanden senest med udgangen af september.
  3. 3.  Foreningens driftsregnskab og status udarbejdes og underskrives af bestyrelsen. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen.

§ 16

16.1. Udmeldelse af foreningen kan ske med 6 måneders varsel til en 1. januar.

§ 17

  1. 1.  Til en ændring af foreningens vedtægter kræves det, at der afgives mindst dobbelt så mange stemmer for som imod.
  2. 2.  Forslag om foreningens opløsning behandles som en vedtægtsændring, men kan kun effektueres efter at have været vedtaget af to på hinanden følgende generalforsamlinger, der finder sted med mindst én måneds mellemrum.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling i Odense den 29. august 1965. (sign.) T. Langsted – dirigent (sign.) E. Tiedemann – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamling på Magleås den 20. april 1979. (sign.) Erik Lorenzen – dirigent (sign.) Jørgen Frost-Jensen – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamling på Niels Steensens Gymnasium den 21. marts 1981.

(sign.) Johannes Thomsen – dirigent (sign.) Jørgen Frost-Jensen – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamling på Liselund den 25. november 1989.

(sign.) Jacob Frandsen – dirigent (sign.) Ole Meyer – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamling i Kolding den 16. marts 1991. (sign.) Harald Rasmussen – dirigent (sign.) Ole Meyer – formand

Med ændring som vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i Odense den 26. september 1992.

(sign.) Harald Rasmussen – dirigent (sign.) Ole Meyer – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamling i Odense den 24. april 1993.

(sign.) Jacob Frandsen (sign.) Georg Høhling – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamling i Odense den 23. april 1994. (sign.) Jeanett Jezewski – dirigent (sign.) Georg Høhling – formand

Med ændring som vedtaget på ekstraordinær generalforsamling på Hotel Nyborg Strand den 26. oktober 1996.

(sign.) Peter Løgstrup – dirigent (sign.) Georg Høhling – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamling i Vejle den 20. april 2002. (sign.) Jeanett Jezewski – dirigent (sign.) Georg Høhling – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamling i Vejle den 5. marts 2005. (sign.) Georg Høhling – formand

Med ændring som vedtaget på generalforsamlingen i Maribo den 28. marts 2009. (sign.) Georg Høhling – formand

Med ændring som vedtaget på ekstraordinær generalforsamling på Magleås den 18. januar 2012.

(sign.) Peter Løgstrup – dirigent (sign.) Georg Høhling – formand